• <
  • november 2010
  • >

Koncerter

  • M
  • T
  • O
  • T
  • F
  • L
  • S
  • 1

  • 2

  • 3

  • 4

  • 5

  • 6

  • 7

  • 8

  • 9

  • 10

  • 11

  • 12

  • 13

  • 14

  • 15

  • 16

  • 17

  • 18

  • 19

  • 20

  • 21

  • 22

  • 23

  • 24

  • 25

  • 26

  • 27

  • 28

  • 29

  • 30

  • 1

  • 2

  • 3

  • 4

  • 5

  • 6

  • 7

  • 8

  • 9

  • 10

  • 11

  • 12

Søg

Udvalgte koncerter

  • Ingen koncerter fundet...

VinterJazz 2010: Trio Beyond (US) og José Gonzalez (SE) i Koncerthuset

23/1 kl. 20, Koncerthuset, Studie 1:

Trio Beyond (US) feat. John Scofield,
Larry Golding & Jack DeJohnette

John Scofield (gui), Larry Goldings (Hammond B3), Jack DeJohnette (drums)

Jazz'ens mest luksuriøse orgeltrio bestående af superguitaristen John Scofield, trommelegenden Jack DeJohnette og orgelkirurgen Larry Goldings er tilbage i byen under VinterJazz 2010, knap fire år efter deres forrygende koncert i Pressen under Copenhagen Jazz Festival. Trioen blev oprindeligt dannet som en hyldest til Miles Davis' trommeslager Tony Williams, men er i bund og grund en kæmpemæssig fejring af moderne jazz. Både Scofield og DeJohnette har været med i Miles Davis' band (dog ikke samtidig), men er forlængst trådt ud af mesterens skygge. Den lidt yngre Larry Goldings gemmer bl.a. på en funky fortid hos Maceo Parker, en nutid som "musical director" for James Taylor - og har i mange år været Scofield's førstevalg på orgel. Trio Beyond har eksisteret siden 2003, men har kun en enkelt udgivelse på samvittigheden, nemlig det fremragende dobbeltalbum "Saudades" fra 2006 - optaget live i London's Queen Elizabeth Hall.

 

-


2/2 kl. 20, Koncerthuset, Studie 1:

José González – solo (SE)

José González (gui, voc)

Med en diskret, næsten underspillet akustisk guitar og en blød stemme, har José González leveret noget af det mest bemærkelsesværdige musik i nyere tid. Hans anderledes og personlige fortolkninger af sange skrevet af bl.a. Bruce Springsteen og Joy Division og hans helt egen neo-folkemusik, har solgt guld i Sverige og gjort ham til et hot indie navn i USA. Fans af den stille gråvejrs-musik er faldet pladask for González' forrige album ”Veneer”, en smuk samling af covernumre og egne kompositioner, hvor González med sit overlegne fingerspil og lyriske stemme tryllebinder sine lyttere.

 

Sange fra “Veneer”, bl.a. den populære ”Heartbeats”, har kunnet høres på tv og i reklamer. Den længe ventede opfølger ”In Our Nature” ligner sin forgænger stilistisk, men har en mørkere tone og mere kant. Krig og tabt kærlighed er gennemgående temaer og danner grobund for Gonzalez’ unikke vokal, som spiller op mod det velfunderede guitarspil. Singler fra albummet omfatter bl.a. ”Down the Line” og en poetisk udgave af Massive Attack’s ”Teardrop”. González blev født i Göteborg af argentinske forældre i 1978. Han voksede op med klassisk musik, bossa nova og vestlig pop. González er én af de fremtrædende kunstnere i en ny række svenske musikere som Peter Björn og John, The Shout Out Louds, The Concretes og elektro-pop gruppen the Knife.

Flere >

Blog